Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Opbakning til politiet

Lars Møller Fold sammen
Læs mere

Man forstår, at den menige politibetjent kan blive lidt træt i ansigtet. Årsagen er en hjemmeside, der offentliggør informationer om betjente, der bekæmper den organiserede kriminalitet på Christiania. Der fremlægges billeder, navn, adresse og hvad man kan få fat i. Politiet er hurtig til at få fat i behjertede borgere, der i frustration lægger klip af forbrydere fra overvågningskameraer ud på nettet. De overtræder nemlig en lov. Det kunne forventes, at det samme var tilfældet, når det sker for vores politibetjente, men niks. Vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi kan godt forstå, at det er ubehageligt, men det er en del af det at være politimand. Groft sagt mener, at han burde lette en vis legemsdel fra kontorstolen og støtte sine folk.