Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Omorganisering

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Regeringen omorganiserer SKAT, der bliver til syv selvstændige styrelser, der skal genstarte velfærdssamfundets helt vitale motor. De syv styrelser spredes over hele landet, så man er sikker på at eventuelle kompetente ansatte ikke flytter med. Der er ikke tale om en decentralisering, men snarere en spredt centralisering. Det er muligt, at det bliver bedre end før.

Groft sagt skal foreslå, at man som noget nyt vælger at stole på de syv nye styrelseschefer i stedet for at udstyre dem med måltal fra finansministeriet. Skulle dette nye princip nyde fremme, kunne man sprede det til resten af statens styrelser.

Man kunne dermed lade de ansatte passe deres arbejde og fyre de chefer, der ikke lever op til deres ansvar. Men det er nok at gå for langt.