Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Økonomisk råderum

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller
Læs mere
Fold sammen

I Danmark raser den politiske debat. Der er enighed om, at der hersker et økonomisk råderum, men der er absolut ikke enighed om, hvad det skal anvendes til. Fordelingspartierne, dvs. rød blok og Dansk Folkeparti, ønsker at investere i mere velfærd, dvs. uddele borgernes egne penge til andre mere værdigt trængende, mens regeringen ønsker at konfiskere færre af borgernes surt indtjente skillinger, dvs. skattelettelser.

Groft sagt hader at ødelægge et godt slagsmål, men med den nye vindbøjtel i Det Hvide Hus, så kan man godt aflyse det igangværende slagsmål. Skal vi leve op til den forrige og den nuværende regerings løfte til NATO og amerikanerne, skal næsten hele det økonomiske råderum gå til investeringer i vores forsvar. Der er således ingen grund til at slås.