Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Nu er det nok med alt det fællesskab

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Labour-partiet indførte omkring 2000 det multikulturelle og multiraciale samfund i Storbritannien. I bedste George Orwell-stil omskrev de engelsk historie, idet de vedtog, at alle i Storbritannien er indvandrere. Sådan. Og det var en berigelse. »Chicken tikka masala society« hedder det, opkaldt efter denne ret opfundet i Birmingham. Det samme parti ophøjede også kommunitarismen til ideologi, dvs. dyrkelsen af fællesskabet frem for individet. Englændernes svar på terroren var derfor en enorm popkoncert. Hvad kunne være bedre som svar på terror, end at tusinder af teenagere kan synge med på en åndssvag sang om engle? Det er en kommerciel perversion af fællesskabet. Men »nok er nok«, som Theresa May sagde. Hvad er nok? De har fået nok af kommunitarismen.