Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Nick Hækkerup som konge af Sverige

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Konge af Sverige

Bent Blüdnikow

BT beretter, at ofre for personfarlig vold, voldtægter og trusler skal vente i måneder, før politiet tager sig af sagerne. Der er ganske vist forskel på de enkelte politikredses ventetid, men generelt skal man vente så lang tid, at man kan nå at blive konge af Sverige - som man sagde i gamle dage.

Samlet set er behandlingstiden for kredsene 381 dage. Særligt slemt er det i Nordsjælland, hvor ventetiden er 506 dage. Men politiet i Nordsjællland forsvarer sig med, at man skulle tage sig af Umbrella-sagen om børneporno på nettet. Mærkeligt, at politiet ikke også bruger fulde svenskere  i Helsingør som undskyldning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) indrømmer blankt i BT, at ventetiden er utilfredsstillende. Der ligger faktisk en handlingsplan, som skal nedbringe ventetiden med 20 pct. i 2020. Hækkerup er optimist: »Jeg har en klar forventning om, at politiet og anklagemyndigheden leverer på handlingsplanens målsætninger.«

Man skal selvfølgelig altid være optimist, men Groft sagts gæt er, at Hækkerup kan nå at blive konge af Sverige inden vi ser den reduktion på 20 pct.

Natteværter

Lars Møller

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Beboerne i det indre København er ikke tilfredse med kommunens natteværter. Folk tisser stadig væk over det hele og larmer, hvorfor de 1.3 mio. kr. som kommunen har bevilliget, er spildt. Groft sagt kan godt forstå de utilfredse beboere. Natteværterne fungerer ved dialog og venlige henstillinger, hvilket åbenbart ikke nytter meget.

Groft sagt skal derfor foreslå, at beboerne henvender sig til de nazi-inspirerede rødskjorter på Nørrebro. De har i længere tid bestræbt sig på at holde Nørrebro rent for alle, der har en anden politisk holdning eller mening end den af dem definerede rette og rene ideologi.

På Nørrebro er der ikke plads til anderledes tænkende og måske kunne beboerne overtale rødskjorternes fører til også at tage sig af den indre by.