Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Næsegrus

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Netavisen altinget.dk er næsegrus af beundring for Margrethe Vestager. Det fremgår af avisens referat af den nylige eksamination af den kommende konkurrencekommissær.
»Margrethe Vestager (R) havde Parlamentets økonomiudvalg i sin hule hånd, da hun igennem tre lange timer svarede på spørgsmål om EUs konkurrencepolitik.« Det manglede også bare. Eurokratiet kunne genkende en eurokrat med det samme, de så hende. »Hun har nu udvalgets velsignelse til at blive Danmarks næste kommissær,« skriver altinget.dk. Tillad en lille rettelse. Ret beset er Vestager ikke Danmarks, men hele EUs kommissær. National loyalitet må ikke spille en rolle i EU-Kommissionen. Og det bekommer utvivlsomt Vestager vel.