Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mytteri på det gode skib Helle

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med en pragtfuld, maritim metafor skød Helle Thorning 1. maj i gang ved en tale hos 3F. Her sagde vores statsminister, at reformerne har sikret Danmark økonomisk - men at »der til tider står en meget høj sø om Socialdemokraterne. Jeg ved godt, at alle ikke har været enige i alle beslutninger. Og jeg ved godt, at det ikke er alle, som har lyst til at få en selfie med kaptajnen. Men det er ikke nu, vi skal blive søsyge.« Uha. For nu at blive i Kaptajn Helles billedsprog, så lader det unægtelig til, at der ikke bare er søsyge, men også mytteri på skuden. Matroserne vil nemlig slet ikke have hverken vækst eller velstand. De vil have… ja, hvad vil de egentlig have? Lad os se på det: Højere skatter, lavere vækst, virksomhederne ud af landet og en endnu større offentlig sektor, der kan fordele de sørgelige rester. Det kan oversættes til ét ord: Fattigdom. For fattigdom til alle er mere autentisk. Mere pittoresk. Mere poetisk. Det er nemmere at skrive gedigen socialrealisme, hvis folk er lidt sultne. Og dét glæder de nye røde, der mere end noget andet hader det arbejdende folks glæde ved materiel sikkerhed. Hvis disse fattigdomsdyrkere får magt som de har agt, skal vi nok ikke forvente mange beskøjter per mand i fremtiden.