Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Muslimen og ateisten

06DEBHANS-HAUGE-104333.jpg
Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

DR2 Deadline er en udgave af Kender du typen? Deadline kender nemlig typerne, især når der skal siges noget plat om folkekirke og kristendom. Emnet var, hvorfor skatteyderne skal betale 40 procent af de godt 2.000 præsters løn. Tre skatteydere var indkaldt som eksperter. Socialdemokraten Flemming Pless, som også er en slags kristen, skulle forsvare kirken som en del af den offentlige sektor. Dernæst var der den finsk-danske imam Sherin Khankhan samt en ateistisk blogger, Dennis Nørmark, der sad og nikkede og smilede, hver gang imamen talte om Danmark som et sekulært samfund. Og det er Danmark lige nøjagtig på grund af kristendommen. Evangelisk-luthersk kristendom har sekulariseret landet. Nørmark mente blot, at alt det der med kristendom er umoderne, hvad islam ikke er. Hvis der er to, der står sammen i dansk religionspolitik er det ateister og muslimer. Sikke en cocktail. Men hvorfor mon ikke Krause spurgte de to skatteydere om, hvorfor vi skal betale til den religion, der hedder kunsten?