Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Muhammeds ord i kirken

De danske bisper er blevet uenige, og det er da glædeligt. Der er ikke noget så skønt som mangfoldighed. Det er dog en lidt besynderlig uenighed. Der er tale om en magtkamp mellem de konservative og de venstreorienterede bisper. De røde bisper er nemlig ved at komme i mindretal i bispekollegiet, så de opruster med Koranen som sværd. De vil gerne have koranvers blandet med lidt Bach i kirkerne, for som Aarhus-bispen Henrik Wigh-Poulsen udtaler: Det med læse op fra Koranen er ikke anderledes end at læse et stykke litteratur op. Det er harmløst. Det er faktisk en ret farlig udtalelse. Gad vide hvad hans kollegaer i Grimhøj-moskéen siger til det? Bispen betragter altså Koranen som en harmløs fiktion sådan lidt ligesom Martin A. Hansens »Løgneren«.