Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mordet på Tordenskjold

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Den norske forfatter Erland Loe har skrevet manuskriptet til en film om Tordenskjold. Foromtalerne lader ane det værste. For Erland Loe har omgjort Tordenskjold til en lettere neurotisk mand i personlig krise. Men den slags har vi da masser af i forvejen i hverdagen. Bare kig dig omkring, eller se på dig selv eller din partner. Hvorfor dog betale flere hundrede kroner for at sidde i halvanden time i en biograf for at opleve noget så banalt? Og så udført i billige filmstudiekulisser med en masse snak frem og tilbage om livets mening og dødens gru med hverdagsord som »fuck«. Er der derimod noget, Danmark efter Tordenskjolds død i 1720 har haft smertelig stor mangel på, så er det flotte, fuldriggede orlogsskibe, der står til søs. Og en modig, handlekraftig mand og stor leder, som med snilde og frækhed sørger for, at Danmark er Nordens stormagt ved ustandseligt at sænke svenskernes flåde. Sjældent er en stor chance for at fejre svunden dansk storhed blevet mere spildt end i denne film.