Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mobbefrit Danmark!

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Dukselandet Danmark har nu »stået skoleret« både i EU og FN. Samtidig kan lande som Tyskland og Schweiz beslaglægge flere værdier hos flygtninge end Danmark, uden at disse lande får ørerne i maskinen i verdensmedierne eller skal »stå skoleret« i EU og FN. At tyske delstater kan beslaglægge smykker, uden at førende verdensmedier harmdirrende associerer til landets nazi-fortid samtidig med, at artige Danmarks mildere fremfærd bliver skingert sammenlignet med nazisternes jøde-forfølgelser, beviser, at Danmark er udsat for international mobning. Og det skriger til himlen, når vores dunskæggede konfirmand, udenrigsminister Kristian Jensen, skal forsvare vores relativt renskurede administration af menneskerettighederne foran saudi-arabiske og andre blodbestængte medlemmer af FNs Menneskerettighedsråd. Netop fordi Danmark er så lille og gerne vil elskes af selv de værste lande for at få afsat eksporten, bør vi særligt beskyttes af EU og FN mod denne umenneskelige globale mobning.