Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der har som bekendt været ført en kristofobisk hetz mod uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) fra venstrefløjen. Han er blevet anklaget for mange ting såsom fundamentalisme, kristelighed, grundtvigianisme, anti-darwinisme, manglende åbenhed om sin uddannelse og andet. Han har som bekendt ikke – som en god liberal – lydigt modtaget al undervisning på statsfakultetet. Men nu vender sagen 180 grader, og snart vil han blive en helt i både dansk kirkeliv og i de dannede kredse. Det begyndte, da man fandt ud af, at han er grøn. Han er tilhænger af vindmøller, og det er ikke så ringe endda. Der er sådan lidt Tvind over ham, trods alt. Så kom en glædeligere overraskelse.
Han var nemlig som stud.theol. i 2002 en af de hårdeste kritikere af sognepræsten i hjemsognet Stauning, Claus Thomas Nielsen. Han skulle fyres. Og hvad er der galt med denne gæve præst? Troede han på reinkarnation eller andre tosserier? Nej. Han er tidehvervsmand. De ved, sådan en ligesom Søren Krarup. Muligvis også med hang til DF.
Der er ingen tvivl om, at nu kommer ministeren igen ind i varmen. Vindmøller og imod Krarup. Min sjæl, hvad vil du mer’?