Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mettes handlekraft

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen er en handlekraftig kvinde. Hun forlanger, at selveste statsministeren sætter sig for bordenden og indkalder alle partiernes formænd for at drøfte eskaleringen af bandekonflikten i København. Det er jo klart, at justitsministeren ikke har evnet at standse konflikten, og nu må der altså kompetente kræfter til. Alle gode forslag må bringes i spil. Justitsministeren, det skvat, maner til besindighed. Det er politiets opgave, og de har sat alle ressourcer ind på at løse den. Groft sagt er helt enig med Mette. Man ser partilederne for sig omkring et kortbord over Nørrebro med små matador-politibiler, som de kan styre rundt med. Lyt ikke til de profeter, der hævder, at de samme politikere har udsultet politiet i årevis. Lad de kompetente komme til.