Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mette er et magtmenneske – og det er helt ok

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brutalis er ok

Lars Møller

Det hedengangne næsehorn Brutalis var en hård nyser, som opførte sig, som gamle gnavne næsehorn nu gør. Det var dens natur, og sådan var det. At alle nu himler op, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) afslører Brutalis-tendenser, er i bedste fald en misforståelse, i værste rent hykleri.

I forbindelse med statsministerens pressekonference, hvor alt ville komme for dagen mht. sms-beskeder mv., afslørede statsministeren sig som et rent magtmenneske – heldigvis.

Groft sagt må påpege, at Danmark er bedst tjent med en statsminister, der er en hård nyser, end én der er et stykke slattent wienerbrød. Det er muligt, at det ender med en rigsretssag, og sådan er det. Der er ingen grund til at jamre sig over, at statsministeren er et magtmenneske, det er hun jo valgt til.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Grundtvigsk nykommunisme

Hans Hauge

I 1970erne forsøgte de at gøre Grundtvig til både marxist og maoist, men nu er marxismen vendt tilbage og er blevet pæn. Så nu prøver de grundtvigske igen, dog uden Mao. I 1970erne var grundtvigianerne samlet i Kirkeligt Samfund, men i dag hedder det Grundtvigs Forum. Det kirkelige er yt. Det holder til på Vartov nær Rådhuset i København og tjener penge på at leje lokaler ud til kommunen. Og dette Forum repræsenterer nutidens grundtvigianisme, som er noget, der findes rester af ovre i Jylland i nogle kredse.

Nu har Grundtvigs Forum hædret kommunisten Pelle Dragsted med en pris, fordi han har gjort så meget for demokratiet, og fordi han har kæmpet mod kapitalismen. Grundtvigs Forum vil nok være på god fod med Enhedslisten, hvis den nu kommer til at sidde på magten i København. De vil finde venner med mammon.