Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

#MeToo-kvindernes problem er, at de drager - præcis som den eftertragtede Misse Møhge fra Matador

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

»Det er, fordi vi drager«

Eva Selsing

#MeToo-bølgen skyller fortsat ind over landet, og hvert et fruentimmer, som har oplevet den mindste plumphed fra en mand, kan høste applaus for sit mod ved at ’stå frem’. Sociolog Ulla Holm har skrevet kritisk om fænomenet – værre end sexchikane er, når ingen begærer én - og nævner blandt andet en kvindelig politikers krænkelse over at blive kaldt »søde«. Ja, »en anklage om sexisme kan være en måde at gøre sig selv seksuelt attraktiv på for kvinder, som ikke er det«.

Måske Ulla Holm ikke forstår #MeToo-kvindernes problem. Det er, fordi de drager, præcis som den eftertragtede Misse Møhge fra Matador. Alle sammen, simpelthen ved at have XX-kromosomer. Mændene kan slet ikke lade være.

Og kan man næsten fortænke mandspersonerne i det, så underskønne, nej, afrodisiske, powerquinderne ubestrideligt er?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Senfascismen

Hans Hauge

Sovjetforfatteren Maxim Gorki sagde, at hvis man fik udryddet de homoseksuelle, ville man dermed også udrydde fascismen. Ja, sådan mente antifascistiske marxister engang. Det gør de ikke mere. Nu kan kun marxismen udrydde fascismen. To professorer, hvoraf den ene er kunsthistoriker og marxist, og den anden er politolog, er begge eksperter i fascisme.

Derfor var de i Deadline, så vi kan blive advaret. Undergangen er nær. Kunsthistorikeren har forsket så meget i fascisme, at han kan påvise, at Trump er senfascist. Politologen var mere nuanceret. Trump er kun en tyran, autoritær og narcissist. Hvor er det klogt sagt. Det er science, der gør en forskel. Hvis Trump ikke bliver genvalgt, er faren drevet over. Men hvis ikke. Uha da da.