Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mere EU-regulering, tak

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Mette Frederiksen mener, at den britiske folkeafstemning giver stof til eftertanke.

»Der er mange europæere, som vender EU ryggen, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt,« siger Mette Frederiksen til Berlingske. Socialdemokraternes formand mener, at EU skal reformeres og primært fokusere på tre områder – at sikre Europas ydre grænser, sikre lønmodtageres rettigheder og sikre sig mod placering af penge i skattely.

Historien melder intet om, hvad det i praksis vil indebære. Men Groft sagt giver et bud: Mere EU-kontrol med nationale grænser. Mere EU-kontrol med de nationale arbejdsmarkeder. Og mere EU-kontrol med nationalstaternes skattepolitik.

Det lyder spændende. Men hvordan har Mette Frederiksen mon fået den idé, at den britiske afstemning var et nødråb om mere EU-regulering?