Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Make Adidas Right Again

24DEBEva-Agnete-Selsing-140.jpg
Eva Agnete Selsing
Læs mere
Fold sammen

Den asatroende konservativist og modemand, Jim Lyngvild, er for blå for Adidas. Måske for indvandringskritisk? I hvert fald bad tøjgiganten, efter Lyngvilds eget udsagn, ham om ikke at gå i deres tøj mere.

Et sælsomt signal for en virksomhed, der har »mangfoldighed« som en af sine erklærede kerneværdier. Vil det sige, at rummeligheden eksempelvis ikke inkluderer det flertal af danskerne (og resten af europæerne), der gerne vil bremse den problematiske migration? Bedriver Adidas, med et ungt ord, holdningsracisme?

Stygge sager. Men mon ikke bare den tyske producent trænger til en ordentlig, borgerlig krammer? Herfra skal der i hvert fald lyde en behjertet opfordring til, at alle blå, ikke mindst de multikulti-kritiske, skynder sig i Adidas-tøjet. #MakeAdidasRightAgain