Men det er ikke nogen rimelig bebrejdelse. Johannes Møllehave er i sin gode ret til at jamre over den voldsomme behandling, når man tager i betænkning, at en vis kvinde ikke blev lagt i håndjern, da hun under valgkampen råbte og skreg mod sin modstander, den sagtmodige Lars Løkke Rasmussen. Hendes højrøstede opførsel, der umuliggjorde al almindelig samtale, fik endda Berlingske til helt forundret at spørge i en leder, om man virkelig kunne råbe sig ind i Statsministeriet. Det kunne man. Danmark er og bliver et mærkeligt land. Hvis man er kvinde, kan man råbe sig ind i Statsministeriet. Hvis man er mand, kan man bare råbe sig ud af d’Angleterre og ind i et par håndjern.
