Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Lynsnar reaktion

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Kun tre uger efter den tragiske ulykke i Københavns havn, der kostede to kvinder livet, er der afholdt et møde mellem justitsministeren, Københavns overborgmester og politiet.

Behovet for lynhurtig handling har muliggjort dette hastige møde, der skal sætte en stopper for den vanvidssejlads på vandscootere, der har plaget Københavns havn i en del år. Udfordringerne med at koordinere deltagernes mødekalendere og skaffe plads til et desperat vitalt møde har nærmet sig de udfordringer, som den amerikanske rumfartsorganisation NASA oplevede forud for månelandingen i 1969.

Groft sagt nikker anerkendende og ser frem til, at mødets konklusioner bliver hasteindført i løbet af de næste par år. Godt med hurtig handling.