Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Lille Villy

24DEBPETER-NEDERGAARD-LOGO-.jpg
Professor Peter Nedergaard til Groft sagt
Læs mere
Fold sammen

SFs tidligere rorgænger og »melting at the poles«-udenrigsminister, Villy Søvndal, stillede denne gang op til regionsvalget i Region Syd. Han fik et godt valg, men akkurat som i Det Sorte Tårn i 2011 mestrede han ikke det efterfølgende politiske spil. Dengang tabte han til Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager. I år blev han sat skakmat af regionsformand Stephanie Lose fra Venstre. Søvndal reagerede straks med tøsefornærmethed. Det var »primitivt, plat og dumt«, at Lose ikke behandlede den store Søvndal med respekt og undlod at give ham indflydelse uden videre, når han nu engang havde nedværdiget sig til at lade sig opstille til noget så perifert som et regionsråd. Loses stil var udtryk for magtens arrogance, mente Villy Søvndal, da han blev den lille. Igen.