Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Liberale helte

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere

Henne i liberalismen ruster man stærkt op i disse dage i kampen mod den islamiske trussel. En tretrinsraket af imponerende styrke og raffinement er at skue fra vore rettighedsdyrkende venner: Først poster man et billede af Charlie Hebdo på sin facebookprofil. Dernæst sørger man for at anklage dem, der ønsker andet end snak i kampen mod islamismen, for at være totalitære. Og endelig bruger man oceaner af tid på at vegetere over alt det, vi ikke kan gøre for at forsvare friheden.

De er ligesom Karate Kid – bare uden karate, courage og den slags. Friheden er i helt sikre hænder her.