Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Lettelsen

01DEBUlrik-Hoey-Groft-Sagt-.jpg
Ulrik HÔøΩy Groft Sagt
Læs mere
Fold sammen

I dag er der bare terror, og det er en lettelse. Er man opvokset med det potentielle atomragnarok, så ved man, at terrorangreb er som sporadiske bilulykker. De slår folk ihjel, det er hæsligt, men verden består.

Atomtruslen, derimod, der tog sin begyndelse med den kolde krig, den var alvorlig. Brød helvede løs, var det lig med klodens undergang og menneskehedens med. Hver uge sin atomprøvesprængning, hver måned sin konfrontation mellem Øst og Vest. Berlinkrisen 1948-49 var slem, Suezkrisen 1956 værre og Cubakrisen i 1962 måske det nærmeste vi kom atomkrigen mellem USA og Sovjet. Og sådan var det hele vejen igennem frem til Murens fald i 1989 og Sovjetunionens mirakuløse sammenbrud.

»Atomkrigen var ikke noget, vi frygtede. Det var noget, vi regnede med«, sagde generalløjtnant Hillingsøe for nogle år siden.

Meget realistisk, meget koldblodigt, og i dag er der bare terror. Hvilken lettelse.