Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Lavthængende Sonny

28DEBKLAUS-KJ-LLER-GROFT-15.jpg
Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Sonny Hansen fik sit hus på tvangsauktion af Skat, fordi han skyldte 8.335 kr. i ejendomsskat. Skat fik 30.000 for huset, som var vurderet til knap en million.

Sonny Hansen fortalte TV 2, at han ikke kunne forstå, at folk med milliongæld til Skat får eftergivet deres gæld, lever i millionvillaer og kører i dyre sportsbiler.

Groft sagt kan fortælle Sonny, at forskelsbehandlingen skyldes, at millionskyldnere rådgives af landets dygtigste skatterådgivere og også har aktiviteter i udlandet, så de let kan jonglere med deres penge rundt i verden og skabe en masse besvær for Skat. Så set med Skats øjne er Sonny selv ude om det.

Han frister Skat som »lavthængende frugt«. Først når Skat har plukket den sidste lavthængende Sonny, behøver globale skatteakrobater frygte at miste det søde liv på Sonnyernes regning.