Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De sårede danske veteraner fra Afghanistan bliver hånet i Information. Ole Olesen-Bagneux er ph.d.-stipendiat i informationsvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Og han mener, at soldaterne selv var ude om de begivenheder, der tilstødte dem.
”Nu siger jeg det, som mange sikkert har tænkt, men som ingen tilsyneladende tør sige: Soldaterne er selv ude om det. Har de pådraget sig skader, er det deres egen skyld. De har selv valgt krigen, aktivt og frit,” skriver Ole Olesen-Bagneux. ”De var deres egen lykkes smed. Og de tabte.”
Inden en læser eller to får lyst til at skælde og smælde, må man nøgternt konstatere, at Ole Olesen-Bagneux sådan set ikke siger noget, der hæver sig over det banale. Ethvert menneske er nemlig per definition ansvarligt for sit liv.
Det springende punkt er, om man anvender sit liv på noget, der er prisværdigt. Her har de danske veteraner absolut intet at skamme sig over. Tværtimod. Ikke i forhold til en ligegyldig ph.d.-stipendiat i informationsvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet.