Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Laila og Johanne på tur

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere

Universitetet er ikke, hvad det har været. Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Laila Stockmarr (Å) blev standset af det israelske sikkerheds­politi i Ben Gurion-lufthavnen efter at have besøgt ideologisk allierede palæstinensere. Stockmarr fik en computer beslaglagt, og dét fik begge kvinder til at fare i det facebook’ske blækhus.

Laila har skrevet ph.d.-afhandling om Israels (militære) ondskab, men det har ikke forhindret hende i at undslippe kendskab til den israelske sikkerhedstjenestes arbejde. For den lykkeligt uvidende kan denne affære derfor ikke ses som andet end en bekræftelse af myten om Israel som den største synder i alle henseender. Og det bekommer sandsynligvis de to damer ganske vel.