Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Lækre benspænd

05DEBjeve-Ulrik-Hoey-Groft-.jpg
BMINTERN - Ulrik HÔøΩy Groft Sagt Fold sammen
Læs mere

»Topchefer: Bremse for frihandel gift for Danmark«, hedder det advarende i Berlingske Business 5/5, og her undervurderer danske topchefer sig selv.

De tilhører verdenseliten af sælgere, der fra gammel tid har rejst kloden tynd, i ustoppeligt begær efter at gøre en god handel. Var fordøren stænget, løb de om til bagdøren. Var bagdøren lukket, låst, barrikaderet, kravlede de op til vinduet, og var det spigret fast, ja, så sprang de kække sælgere op på taget og kravlede ned gennem skorstenen. I røg og damp. I sod og ild. Thi det er den danske sælger, hin ustoppelige, så kære topchefer i det lyse forår og kom maj du søde milde: Den køber vi ikke. I må finde på noget bedre. Toldmure, protektionisme, lukkede grænser, det er bare knaster på kloden. Lækre benspænd. Det kan ikke stoppe jer. Ikke over en dørtærskel.