Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

»Kursus«

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere

Der var engang en kommune. I denne, som bar navnet Hafnia, var man endt i en værre kattepine. Man havde, ved oprydning, fundet frem til, at 16 medarbejdere var helt utroligt uønskede. Så man sendte de 16 fredløse på »kursus« hos den ridderlige bortskaffelsesvirksomhed Deloitte. Deloitte havde specialiseret sig i både at redde ungmøer fra trælse kontorjobs, og befri kontorjobs fra trælse ungmøer (ja,ja, og ungersvende). Til denne særlige lejlighed havde man strikket et »kursus« sammen, bestående af tilpas mange dueller, gåder og en-til-en-møder med drager, at ingen af de 16 ville kunne klare sig igennem. De faldt, én for én. Deloitte vandt det halve kongerige, og Hafnia levede derefter således personalereduceret til sine dages ende.

Baseret på en sand historie.