Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kunsten stiger

14DEBMikkel-Andersson-Groft.jpg
Mikkel Andersson Groft Fold sammen
Læs mere

Så er der søreme en kunstner, der har sagt noget kritisk om regeringen, hvilket er mindst lige så overraskende som fingermaling i en børnehave. Sangeren Mads Langer er nemlig rigtig ked af, at den onde statsminister har taget de unges sabbatår, som gjorde Langer til en god musikant. Derfor vil han give statsministeren sin SU til en uddannelse i »medmenneskelighed«. For hvordan skulle musik dog kunne laves i et land med blot verdens højeste SU og gratis uddannelse? Umuligt.

Savage Rose-Annisette var helt enig, og hun »håber, musikken altid vil flyve hen over de lukkede grænser«. Hun sørgede selvsagt også for, at det skete som forsanger i diktator Enver Hoxhas danske husorkester, der turnerede hans mareridtsregime i Albanien tyndt. Ak, hvad skulle vi dog gøre uden kunstnere med holdninger?