Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kulturberigelse i Herning

Læs mere
Fold sammen

En skolelærer kunne til P1 Morgen begejstret fortælle om, at de på en skole i Herning har tre modtageklasser med flygtninge. Det viste sig, at der var 23 kulturer repræsenteret i klassen. Det er imponerende, at de kan identificere de 23 kulturer. De må have dygtige kulturanalytikere i Herning. Ingen ved for tiden, hvad dansk kultur er, derimod ved skolelærerne i Herning, hvad syrisk og 22 andre kulturer er. »Er det svært med alle de kulturer?« spurgte intervieweren. »Nej, det er en berigelse,« svarede skolelæreren. »Nu kan børnene – fra Herning altså – møde disse 23 kulturer.« Det er fantastisk, at de små børn fra de 23 kulturer er fortrolige med deres egne kulturer, og det må virkelig berige de kulturfattige børn fra Heden at møde dem. Skønt at høre den slags positive nyheder.