Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kronisk udkant

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landets udkantsområder har det svært. Derfor glæder det Groft sagt at bringe en positiv nyhed: Beskæftigelsen og uddannelsesgraden på Bornholm er steget så meget, at langt færre bornholmere er på offentlig forsørgelse. Faktisk er det gået så meget frem, at Bornholms Kommune netop har fået besked om, at man godt kan klare sig med 125 millioner kr. mindre i udligningsstøtte end tidligere. Hurra! Groft sagt glædede sig så til en sejrrig reportage i aftenens regionale tv-nyheder. Bornholmerne fortjener nemlig enhver opmuntring, efter at øen for nogle år siden måtte æde den ultimative ydmygelse at importere jyske sild til røgerierne. Men ak! I stedet for et opbyggeligt indslag med stolte triumfbrøl og V-tegn, som kunne indpiske optimisme i de efterhånden noget modløse bornholmere, så dækkede TV Bornholm nyheden med et mikrofonholder-dobbeltinterview, hvor borgmesteren (S) og viceborgmesteren (V) som kriseramte grædekoner jamrede over de smerter, alle ville få, når man skulle skære 125 mio. i budgettet. Det bliver åbenbart først rigtigt solskin på Bornholm den dag, hele øen er på støtten.