Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kredit-filosoffen

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Engang hed Copenhagen Business School Handelshøjskolen. Men de tider, hvor handel var formålet, er forbi. Nu hærger røde lektorer, f.eks. filosoffen Ole Bjerg, som vil hindre banker i at give kredit. »Pengeskabelsen foregår i dag i private bankvirksomheder, der skaber en overflod af elektroniske kontopenge, som smadrer vores boligmarked og skaber en ustabil pengemængde,« siger han. »Nu må Nationalbanken vågne op og tage kontrollen... Er du sindssyg. Det er da totalt liberalt det her,« fastslår han. Man kan selvfølgelig godt hindre bankerne i at udlåne penge. Men man kan ikke hindre borgere og virksomheder i at give hinanden kredit. »Pengeskabelse« kan man derfor aldrig monopolisere. »Jeg synes, det er uværdigt at leve i et land, der ikke skaber sine egne penge,« bekendtgør Bjerg. Måske er det først og fremmest uværdigt at leve i et land, hvor filosofi-lektorer er så uvidende, at de sætter lighedstegn mellem monopol og liberalisme.