Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kommakrigen

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Kommakrigen er forbi, konkluderer Dansk Sprognævn. »Der er ikke grund til at ændre reglerne,« udtaler nævnets direktør, selv om »eleverne har problemer med startkommaet«. Og hvorfor? Fordi undervisningen i kommatering har været nedprioriteret. Hvorfor har den det? Fordi lærerne er imod kommaregler. Hvorfor er de det? Fordi de har lyttet til eksperterne. Som f.eks. sociolingvisten Frans Gregersen. Hans motto er: Jeg sætter mit komma, som jeg vil. Han vil gerne starte en ny kommakrig. Staten skal ikke blande sig i kommaer. Kommafejl, er ligegyldige udtaler, han. Man skal sætte komma, som man har lyst, til. Vi venter spændt på, at det skal blive som i Frankrig. Der er man nu blevet enige om, at grammatik er borgerlig. Mon ikke en kommende rød regering vil frigøre eleverne fra den borgerlige grammatik?