Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kønsskifte uden biologi

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, som giver mennesker mulighed for juridisk kønsskifte uden at biologien følger med. Fremover skal man derfor ikke lade sig kastrere eller have fjernet brysterne for at kunne skifte køn. Man kan forblive, som man er. »Retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en del af vores danske værdier og frisind. Det skal være muligt for alle - uanset køn, kønsidentitet og seksuel orientering - at leve det liv, vi hver især ønsker,« siger Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, ifølge Berlingske Nyhedsbureau. For at få juridisk kønsskifte, skal man fremover indgive en ansøgning, som vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode på seks måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes. »Nu gennemfører vi en erlæringsmodel, så vi får en enkel og lettilgængelig ordning for juridisk kønsskifte,« siger justitsminister Karen Hækkerup (S). Med den nye model for kønsskifte er vejen banet for, at mænd, der føler sig som kvinder, fremover med loven - og alt muligt andet - i hånden kan bevæge sig ind i kvindernes omklædningsrum. De pågældende mænd – undskyld, kvinder – kan oven i købet føle sig som lesbiske og kigge lystent efter kvinderne. Ingen skal jo komme og bestemme, hvad vi er. Nu er der frit valg af køn. Hermed har venstrefløjen udlevet en gammel socialkonstruktivistisk drøm om at afskaffe kønnet som noget biologisk. Kønnet er noget tillært, lyder logikken. Så må vi håbe, at Karen Hækkerup lærer at vænne sig til de mange behårede kroppe med dertil hørende testikler, der fremover vil kunne bevæge sig rundt i kvindernes omklædningsrum, som vil kunne deltage i VM i kvindefodbold, og som vil kunne undgå værnepligt. Vi andre vænner os nok ikke til det.