Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kønsbaseret afskedsreplik

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Helle Thorning-Schmidt har i anledning af sin exit fra dansk politik i et interview i Politiken sagt, at det er langt hårdere for en kvinde at være statsminister end for en mand. Udseende, tasker, stiletter og andet spiller nemlig en stor rolle i medierne. Måske. Men Groft sagt må gøre Thorning opmærksom på, at det i hvert fald er langt lettere for en kvindelig tidligere statsminister at slippe væk fra dansk politik med denne erklæring: »Jeg glæder mig til at arbejde for en sag, der ligger mig meget nær, børnene.« Den udgangsreplik ville hverken Nyrup, Fogh eller – når tiden kommer – Løkke kunne slippe af sted med, uden at hele landet ville knække sammen af grin eller forargelse over, at en karrieregal mand kunne få sig selv til på falderebet at hykle så himmelråbende groft. Til gengæld kunne en mandlig statsminister fuldstændig troværdigt slippe af sted med en replik om, at han trænger til en fadbamse, en udtalelse, som ville ligge endnu dårligere for Thorning end den om børnene.