Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Køges ægte marxist

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup
Læs mere
Fold sammen

I Køge bliver socialdemokraten Marie Stærke borgmester ved hjælp af Enhedslisten – og Liberal Alliance. Prisen er skattelettelser i de kommende fire år. Det er ganske vist et hårdt krav for de røde, men Paris er vel en messe værd...undskyld Køge. DRs journalist er noget overrasket over, at Enhedslisten kan være med i aftalen: »Så socialisme kan også være lig med skattelettelser?« spørger han måbende. »Det kan det sagtens,« svarer Enhedslistens byrådsmedlem, Niels Rolskov, frejdigt og forklarer, at lettelserne skal komme i kraft af rationaliseringer.

SFs spidskandidat Thomas Kielgast »forstår ikke«, hvordan Enhedslisten kan leve med skattelettelser. »Rationaliseringer handler jo om at spare lønkroner, for hvordan kan man ellers rationalisere?« Dermed afslører Kielgast uforvarende forskellen på en rigtig socialist og en pamper. En rigtig socialist er inspireret af Marx’ tanker om at begrænse udbytning. Tak til Rolskov. For engangs skyld oplever man en rigtig marxist under den røde fane.