Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Det irske lavprisselskab Ryanair holder øje med, hvor meget hver enkelt fly bruger af brændstof. Ryanair ranglister således sine piloter efter forbrug, skriver Berlingske. De luftkaptajner, der brænder færrest dråber af, bliver hyldet på selskabets interne hjemmeside.
»Det er forkasteligt, hvis man bruger den slags metoder, når det drejer sig om sikkerhedskritiske spørgsmål,« siger Henning Boye Andersen, professor i sikkerhed på DTU, til Berlingske. Men hvorfor interviewer avisen ikke klimaminister Rasmus Helveg Petersen, tidligere klimakommisær Connie Hedegaard, eller en hvilken som helst aktivist på venstrefløjen? De burde da hylde Ryanair i kampen for at nedbringe CO2-udledningen, ikkesandt?