Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kirkelig undskyldning

25DEBEdith-Thingstrup-09503.jpg
Edith Thingstrup
Læs mere
Fold sammen

Biskop Henrik Stubkjær er en meget etisk mand, som mener, at etik bør have en international dimension. »Jeg har netop talt med en borger, der opfordrede mig til at undskylde slavehandlen på De Vestindiske Øer på folkekirkens vegne,« forklarer biskoppen i Kristeligt Dagblad. »Man kan spørge sig selv, om kirken skal undskylde for noget, den danske stat var skyld i? Men hans argument lød, at det netop er passiviteten, man bør undskylde,« fortsætter Stubkjær, som imidlertid forholder sig passiv. Han har nemlig en god undskyldning: »Rent teknisk er det dog ikke muligt for mig at formulere en undskyldning på vegne af hele den danske folkekirke, for nok er jeg biskop, men jeg kan ikke tale på hele kirkens vegne.« Gad vide, om ikke statsminister Lars Løkke har en god undskyldning for at lade være med at undskylde for slavehandelen? Nok er Løkke statsminister, men han kan alligevel ikke tale på alle danskeres vegne i denne sag. Danskerne er jo trods alt ikke politikernes slaver.