Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kandidater i spjældet

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Charlotte Biskup var kandidat til kommunalbestyrelsen. Det er hun ikke længere.

I løbet af valgkampen har hun uddelt et gavekort med en opfordring til at stemme på hende, skriver TV2Lorry på sin hjemmeside. Gavekortet er på 300 kroner til en haveservice i Ølstykke, der hedder Den Grønne Trold. Men strafferetsprofessor Jørn Vestergaard siger, at det kan straffes med bøde eller op til to års fængsel, hvis man yder, tilbyder eller lover en »formuefordel« mod at stemme på en bestemt måde.

Ud fra det perspektiv burde de fleste kandidater i spjældet. De lover alle sammen flere goder til borgerne, hvis man stemmer på dem. I det mindste kunne man få noget konkret ud af Charlotte Biskup. 300 kroner i hånden er bedre end 1.000 fantasillioner i stemmeboksen.