Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Kan venstrefløjen simpelt hen ikke holde til at blive taget på ordet?

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Og så gik »yankee home«

Peter Nedergaard

Groft sagt ser generelt positivt på USAs aktive rolle i verden. Det er på grund af USA, at verden efter Anden Verdenskrig fik opbygget internationale institutioner, som sikrede årtier med kollektiv sikkerhed og stadigt mere fri handel og velstand. Derfor er vi også kritiske, når USA begynder at trække i modsat retning.

Samtidig er vi kritiske over for en venstrefløj, som kritiserer USA for det samme. Er det ikke den samme venstrefløj, som i årtier har bedt USA holde op med at spille verdens politimand?

Er det ikke netop folk herfra, som har demonstreret med titusinder af bannere, hvorpå der stod »Yankee go home«. Nu går yankee så hjem, og så er det også galt. Kan venstrefløjen simpelt hen ikke holde til at blive taget på ordet?

Det andet køn

Eva Selsing

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Engang faciliterede hun malingkast på Christiansborg. I dag er hun minister og kender af rappe ord. Det er selvfølgelig Pernille Rosenkrantz-Theil, som blev mødt af en saglig og ordentlig indvending (fra en mand) mod friskolebesparelserne. Hertil svarede ministeren: »Jeg har lært et nyt begreb at kende: mansplaining. Kender du det?«

Alle, der er bekendt med begrebet, ved, at det anvendes af feminister, når de kommer til kort over for en mand i en debat. Så skal han udgrænses med henvisning til sit køn.

Gad vide om minister Pernille ønsker, at resten af samfundet skal følge hendes eksempel? Altså nedværdige og udelukke andre fra den demokratiske samtale baseret på deres køn? Den adfærd er der jo også et ord for, men det er ældre og starter med s og ender på –exisme.