Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ka De li Qatar?

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Der er så stille ovre på venstresiden. De tænker. De ved nemlig ikke, hvem de skal holde med. Det er så kompliceret med Qatar. Det er meget lettere med Trumps travel ban, men nu har en lang række lande indført et travel ban mod Qatar. Og grænsekontrol. Trump ved de, hvem er. Han er gift med kone nr. 3, men den unge Qatar-diktator Sheik Tamim bin Hamad al Thani har tre koner på samme tid. Skal de holde med ham?

De røde ved det ikke. De ser jo, at utallige friske danske fodbolddrenge og deres fædre går med trøjer, der reklamerer for Qatar. Men kan man holde med verdens rigeste velfærdsstat – altså Qatar? Demonstrationerne er aflyst. Og så var det altså lettere dengang dronning Elizabeth var Qatars overhoved. Konklusion: venstrefløjen fortsætter med at gøre grin med Trump. Det er da til at forstå.