Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Jura-botter

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing
Læs mere
Fold sammen

Sci-fi-nyt. Vidste De, at retssystemet befolkes af menneskelignende robotter? Jovist. Ved start på jurastudiet gennemgår den enkelte paragrafrytter in spe en hjerne- og hjertetransplantation, hvor menneskevævet erstattes med noget elektronik og software baseret på en uudgivet roman af juraprofessor Eva Smith. Bogen, med titlen »Det onde offer«, anskueliggør, hvordan al medfølelse bør tilgå skadevolderen. Den software sidder nu inde i hovedet på særligt de danske forsvarere, men også anklagere og dommere. Seneste evidens er den hårrejsende lave straf på to års fængsel til den tidligere dømte voldsmand for drabet på to unge amerikanske piger med en vandscooter. Desværre for den kunstige jura-intelligens er den ikke særlig, ja, intelligent. Et retssystem, der håner såvel ofre som retsfølelse, holder ikke længe. Men måske de jura-botter, der væsker systemet til med tårer for forbryderne, var en slags prototype? Så at den ligevægtige udgave, der ikke universitetsskoles i at se ned på ofrene, kommer i næste generation? Man har da lov at håbe.