Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Junckers skideballe

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Den luxembourgske kommissions­formand Jean-Claude Juncker skældte EU-Parlamentet ud forleden, da den maltesiske præsident redegjorde for sit lands formandskab, som nu var slut. Kun 30 medlemmer af de 751 var mødt frem. »Havde det været Merkel eller Macron, havde salen været fuld,« fnøs Juncker, som også kaldte parlamentet for »useriøst« og »latterligt«. Og han sluttede med: »Jeg vil aldrig nogensinde deltage i sådan et møde her igen.« Groft sagt finder det tragisk, at EUs topfigur ikke i stedet brugte anledningen til at rose de 721 fraværende medlemmer, som med deres fravær beviste, at EU-parlamentsmedlemmer har meget andet og vigtigere at lave end at overvære indholdsløse ritualer. Ganske vist ville han så groft have fornærmet de 30 tilstedeværende og det afgående formandskab. Men det gjorde han jo alligevel.