Johanne Schmidt-Nielsen henne fra vintage-totalitaristerne i Enhedslisten er »rystet«. Allerede der er vi lidt trætte. Og lidt ligeglade; de svulstige følelses-eksklamationer står jo i kø på venstrefløjen. Its what they do. Men så lad da gå. Hvad er vi nu rystet over, i kommunismen? Det er selvfølgelig noget med Inger Støjberg, og at hendes ministerium har hjemsendt syge udlændinge. Sådan er det hver gang, Inger forsøger at gennemføre den politik, hun er valgt på. Gid kommunismen kunne finde noget andet at være »rystet« over snart. Der er jo rigeligt at tage af: Parallelsamfundenes hastige vækst, presset på ytringsfriheden, den sociale kontrol og så videre.
Og så alligevel: Det er måske for meget at bede en venstrefløjspolitiker være rystet over følgerne af sin egen politik.