Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Jødefri festival

24DEBEva-Agnete-Selsing-140.jpg
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

De har måske fulgt skandalen i kølvandet på Copenhagen Jazz Festivals afvisning af den jødiske musiker Alon Farber? Nå, men efterfølgende har festivalen været ude med adskillige søforklaringer til at rage de ildelugtende kastanjer ud af ilden. Først skyldtes udelukkelsen af Farber »politiske årsager«, dernæst »policy«-ditto, og så var det »sikkerhedsspørgsmål« og/eller »kommunikationen« med den israelske ambassade (som intet har med sikkerheden ved slige arrangementer at gøre). Det viser sig desværre, at festivalens leder, Kenneth Hansen, er politisk aktiv på Facebook som anti-zionist og modstander af staten Israel. Adspurgt af 24Nyt, om hans holdninger til Israel har noget med udelukkelsen at gøre (jævnfør »politiske årsager«), var svaret »nej«. Men Kenneth slettede alligevel sin Facebook-profil umiddelbart efter. Akkeja. Når jazz møder venstreradikal geopolitik, bliver det sjældent kønt.