Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Jensen TV-voldtaget

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bent Jensens koldkrigsundersøgelse rummer substans nok til tusind TV-Aviser eller TV 2 Nyheder. Men det går selvfølgelig ikke at behandle Jensens substans i TV-udsendelser, hvor alle helst skal se med. Dels rummer undersøgelsen mange kedsommelige detaljer, dels kan undersøgelsens mest hårrejsende fund kun bruges til at hænge Socialdemokratiet og venstrefløjen ud for at have været politisk naive redskaber for Sovjet. Og en sådan politisk ensidighed går jo ikke an i public service-medier, som skal samle og ikke splitte den danske befolkning. Derfor må Jensens store undersøgelse nødvendigvis i TVs nyhedsudsendelser fremstilles som proceshistorien om den »kontroversielle forsker«, der nu igen roses i de blå medier og hades i de røde. I TV 2 Nyhederne blev historien rundet af med opklarende interview med Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), som fra formandskontoret betroede befolkningen, at kontroversielle Jensen nu igen tog fejl. På få sekunder fik TV af rent tekniske årsager således udsendt et budskab til alle om, at Jensen er harmløs, og at Lykketoft er sandhedens stemme.