Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Jeg er moderat

Læs mere
Fold sammen

Det er tankevækkende at overvære, hvordan ord i tidens løb ændrer betydning. I studenteroprørets dage var det, og de findes måske endnu, en gruppe studerende, der kaldtes Moderate Studenter. Det var en lille gruppe, og de blev udsat for hån og spot. De fik aldrig nogen indflydelse på studenterpolitik, for den har altid realiseret et rødt etpartisystem.

I Sverige findes partiet Moderaterna. Det er et liberalt-konservativt parti. Moderat er dermed et ord, der betyder konservativ eller til højre.

I dag elsker alle de eller det moderate selv de venstreorienterede. Det er bedst at være moderat. Det ser vi, når alle sætter al tillid til moderate muslimer. Vi kan nemlig ikke lide personer, der gør oprør eller er radikale. Og vi hader dem, der tager deres religion alvorligt. Selv de Radikale og Enhedslisten er i dag moderate. I dag er det dejligt at være moderat. Den politiske modsætning er mellem det store flertal af moderate og så de ekskluderede ekstremister. Se blot til Sverige, Frankrig eller Tyskland.

Det var Aristoteles, der opfandt moderationen. Vi har dermed skiftet den totalitære Platon ud med den moderate elev, Aristoteles. Der endda var indvandrer til Hellas.