Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

01DEBUlrik-Hoey-Groft-Sagt-.jpg
Ulrik HÔøΩy Groft Sagt Fold sammen
Læs mere

Selvom lederen af Copenhagen Jazzfestival, Kenneth Hansen, har opført sig som en skiderik fra det autonome miljø, da han afviste den israelske musiker Alon Farber, har han såmænd handlet i god tro. Arabiseringen af København er ret så fremskreden, med had til jøder og patologisk afsky for Israel. Den arabiske gade i København hedder Nørrebrogade. Politisk styres landets hovedstad af et venstreradikalt flertal, der faciliterer troende såvel som truende muslimer. Vil man som jøde bære kalot, gør man klogt i at tage den af. Man risikerer øretæver og det, der er værre. Som i Malmø, som i Sverige, som i det arabiske Europa. Jo jo, denne Kenneth Hansen har handlet i god tro. Man kan i al fald ikke beskylde ham for at være ude af trit med udviklingen.