Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Jægerkorpsets ønske om evakueringsplan blev heldigvis afvist

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rolig nu

Lars Møller

Regeringens handlekraftige ministre udsættes for helt urimelig kritik af mindrebemidlede åndspygmæer. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ovenikøbet udsendt et foto af hende og den anden action man, udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvor de i den danske krisestab er udødeliggjort på et foto, der tilnærmelsesvis ligner præsident Obama og hans stab, da superforbryderen Osama bin Laden blev likvideret.

Den danske udgave er endnu bedre, da man har skrottet enhver form for uniformerede personer. Man har kun rigtige professionelle folk med. Ifølge Olfi.dk havde amatørerne fra Specialoperationskommandoen og Jægerkorpset længe presset på for at udarbejde en evakueringsplan for Afghanistan. De blev heldigvis afvist. Opgaven kunne kun løses af virkelige eksperter fra Forsvars- og Udenrigsministeriet. Det er derfor, det går så godt og velordnet.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Grete Christensens piv

Peter Nedergaard

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har skrevet til statsminister Mette Frederiksen for at bede hende gribe ind i konflikten mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Indgrebet skal – må det forstås – være til fordel for sygeplejerskerne.

Grete Christensens tiggerbrev kommer, efter at hun selv to gange har anbefalet sygeplejerskerne at stemme »ja« til de forslag, som hun har forhandlet igennem, og som gav sygeplejerskerne gode lønstigningerne. Men hendes medlemmer vil have mere. De vil have stigninger i grundlønnen, som Dansk Sygeplejeråd med Grete Christensen i spidsen over årene har valgt fra til fordel for ekstraordinære stigninger i de særlige løntillæg.

Groft sagt foreslår, at Grete Christensen i stedet skriver til medlemmerne og siger undskyld for års dårlig ledelse, hvor hun ikke har leveret, hvad medlemmerne ønsker.