Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Islamkritikeren Barfoed

Edith Thingstrup.
Læs mere
Fold sammen

Skribenten Niels Barfoed langer ud efter nogle mennesker, som han kalder »militante forsvarere af ytringsfriheden« og for »militante« debattører. Brugen af ordet militant er spændende. Egentlig betyder det ikke så meget andet end ihærdig og principfast i den pågældende sammenhæng. Men ved at vælge »militant«, der smager af »militær« og den slags, får Niels Barfoed sat sine modstandere i bås som nogle farlige banditter.

»Kort og godt: Hvad vil Flemming Rose og hans garde? Hvad vil Frederik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen, Birgithe Kosovic, Mikael Jalving og hele holdet omkring Weekendavisen og Deadline?« klager Niels Barfoed, som engang har været formand for dansk PEN, hvis formål var ytringsfrihed.

»Hvad skal den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed udmønte sig i?« spørger Barfoed og fortsætter: »Hvordan skal islam afskaffes, hvilket jo er og bliver endemålet?«

Spørgsmålet er mere interessant end det mulige svar. For spørgsmålet antyder, at Barfoed mener, at islam og ytringsfrihed for altid må være på kollisionskurs. Og det er vist ikke så politisk korrekt endda. Er Niels Barfoed ligefrem blevet islamkritiker i kraft af en freudiansk fortalelse?