Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Intet nyt ifølge Viggo

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Forsvarsministeriet har ifølge Rigsrevisionen været alt for optimistisk i beregningerne af, hvad nye kampfly kan præstere i flyvetimer. Samtidig konkluderes det, at der er risiko for, at danmarkshistoriens hidtil største statslige indkøb bliver langt dyrere end de aftalte 66 milliarder kroner. Men hvem er overrasket over dette? Det er det samme med dette lands andre store offentlige projekter i nyere tid – IC4, diverse IT-systemer i politi, sundhedsvæsen, Skat og Niels Bohr-Bygningen. Når projekterne er godt i gang, må skatteyderne bare betale ekstraomkostningerne. Det gode ved indkøbsskandaler i Forsvaret er, at den kække Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet kan vækkes tidligt og allerede kl. 6 fra villavejen foran sin bolig i TV oplyse befolkningen om, at det har alle vidst hele tiden.